Sådan ser du på abstrakt kunst

Der er ikke ét rigtigt svar

Over for et abstrakt maleri føler mange, at de burde forstå noget, og at de ikke gør det. Det er en helt almindelig følelse, og der er ingen grund til den. Et abstrakt værk gemmer ikke på et billede, som man skal gætte, og det har heller ikke ét bestemt budskab, som kun eksperterne kan læse. Det er et samspil af farver, former, teksturer og bevægelser, og det, der sker mellem værket og den, der ser på det, er forskelligt for hver eneste person.

Karla siger det bedre, end vi kan:

Jeg tror på, at kunst ikke kun kan tolkes på én måde. Alle ser noget forskelligt i et maleri, finder deres egne følelser og opdager betydninger, som andre måske ikke ville finde.

Jeg skaber frit. Alle er frie til at finde deres egen historie i det, jeg maler.

Karla

Begynd med det, du føler, ikke det, du tænker

Før du leder efter en betydning, så læg mærke til din første reaktion. Gør værket dig rolig, eller gør det dig urolig? Trækker det dig tættere på, eller beder det om afstand? Minder det dig om et sted, en årstid, en temperatur? Der findes ingen forkerte reaktioner. Og hvis du ikke føler noget, er det også et gyldigt svar: Måske er det værk ikke noget for dig, og så er et andet det.

Se på det på afstand og derefter tæt på

Et abstrakt maleri har som regel to liv. På afstand ser man kompositionen: hvor linjerne går hen, hvor tyngden ligger, om der er et centrum, eller om det hele breder sig ud over fladen. I »Guldåren« krydser et gyldent bånd for eksempel lærredet diagonalt og giver det en retning. I »Efterårets tidevand« drejer alting sig omkring midten.

Tæt på dukker et andet værk op: malingens relief, lagene, de små tilfældigheder, materialerne. Det er umagen værd at gå så tæt på, at du kan se teksturen, og så langsomt træde tilbage for at mærke, hvordan detaljerne igen samler sig til en helhed. Det er netop dét, detaljefotoene af hvert værk er til for.

Følg farven, teksturen og bevægelsen

Hvis du gerne vil have en rød tråd, så stil dig selv tre enkle spørgsmål:

• Farve: Hvilke farver dominerer, og hvilke dukker kun op i små strøg? Er de varme eller kolde? Er der en farve, der ser ud til at træde frem?
• Tekstur: Er overfladen glat, eller har den relief? Er den blank eller mat? Får man lyst til at røre ved den?
• Bevægelse: Bliver blikket stående ét sted, eller bliver det ført fra den ene side til den anden? I en lige linje, diagonalt, i en cirkel?

Det er ikke en test. Det er bare måder at sætte tempoet ned på og se længere på værket end de få sekunder, vi normalt giver et billede.

Tal om det, du ser

At se på et værk sammen med en anden er en god måde at opdage mere på. Sig højt, hvad du ser, også selvom det virker af lidt: »det her minder mig om havet«, »her ser der ud til at være lys«. Du vil opdage, at den anden ser andre ting, og ingen af jer tager fejl. Du behøver ikke fagudtryk. Helt almindelige ord er nok, og ofte er det dem, der rammer bedst.

Lad værket forandre sig sammen med dig

Et maleri, der hænger derhjemme, bliver set om morgenen og om aftenen, på gode og på dårlige dage. Det er helt normalt, at det, du ser i det, ændrer sig. Det kan ske, at du efter flere uger lægger mærke til en form eller en farve, der har været der fra begyndelsen. Det er noget af det bedste ved at leve med original kunst: Værket bliver aldrig opbrugt.

Hvis et af Karlas værker bliver ved med at sidde i dig, så vend tilbage til det, se på detaljerne, og forestil dig det på din egen væg. Resten er op til dig: Alle er frie til at finde deres egen historie i det, hun maler. Du kan lære kunstneren bedre at kende under Om Karla.